Marskstien - med mere | Marskendise
Marskstien - med mere
Marskstien - med mere Marskstien - med mere Marskstien - med mere Marskstien - med mere

Marskstien - med mere

DKK 200

Vandringer i Vadehavet.

I det sydvestligste hjørne af landet, grænsende op til Tyskland, ligger Danmarks største marsklandskab, Tøndermarsken. Det er fladt og frodigt, vidtstrakt og vildt, vinden er frisk, og himlen uendelig høj. Luften smager salt, og lyset er evigt skiftende. Det er barsk og blæsende, men samtidigt er det noget af det mest designede og kontrollerede kulturlandskab i verden af inddigede marskområder, kaldet koge. Gennemvævet af åer og afvandingskanaler, pumpestationer, diger og sluser, der styrer vandet ud i Vesterhavet – og sikrer mod stormfloder.

Igennem dette landskab går den 54 km lange, i 2019 indrettede Marsksti, samt en række kortere stisløjfer. Stien går igennem de hyggelige byer Tønder, Møgeltønder, Højer og Rudbøl, hvor man kan nyde historie, kunst, kultur og musik.

Herudover er der forslag til en del afstikkere, bl.a. til Gallehus, Trøjborg Slotsruin, Rømø, Mandø og Fanø. Syd for grænsen går turen til Nolde museet, Niebüll, to af havnene samt de nordfrisiske øer. Der er både shelters og hoteller inden for en overskuelig afstand.

Forfatter: Ulla Conrad
Antal sider: 150

1

Andre produkter